Mit navn er S.Michael og følgende er en sand øjenvidne beretning af hændelserne i Moskva mellem torsdag d.28 September og søndag d.1 Oktober 2006.
Selve turen fra Danmark til Moskva om torsdagen var ”ekceptionel” speciel i det at der absolut ikke skete det mindste der var ekceptionelt. Ikke engang i de fem timer vi brugte i Frankfurt lufthavn skete der det mindste som er værd at berette om. Ved ankomsten til Moskva blev vi samlet op af ”Venyamin Thiakatche” som pronto fragtede os til vores hotel, Cosmos Hotel. Den bedste måde at beskrive Cosmos Hotel på er at sige at det nemt kunne passe ind i Las Vegas. 30 etager og beklædt med kraftige dioder stod det som en glimtende gigant og lyste op i den stjerneklare nat. Med eget diskotek, pool, restaurant, casino og ikke mindst strip klub må man sige at den havde alle de absolut påkrævede nødvendigheder, der skulle til for at få S.Daniel helt op på dupperne til hans kamp, som nu kun var 2 dage væk.
Fredag skulle have været en let dag ifølge programmet. Det eneste der skulle ske var registrering og lidt fællestræning. Desværre blev det hele et miskmask af forvirrede udlændinge og en russisk dame, der mente at hvis hun bare snakkede højt nok så skulle vi nok kunne forstå hendes russisk. Så nemt gik det dog ikke, så det tog os vel 4 timer at blive registreret. Det skal lige siges at registreringen foregik i samme hal som turneringen skulle foregå i, og da denne hal er en ishockeyhal var det pissekoldt.
Om aftenen var vi ude med vores vært Valeri Ryzhkovfor at se Kreml og spise. Der blev passet godt på os og vores værter var utroligt flinke.
Første gang vi har været på en restaurant med live musik. S.Daniel kunne vist godt lide musikken for han brugte det meste af middagen med at lytte intenst og stirre på sangerinden. Eller var det ”lytte og stirre intenst på sangeringen”?

Lørdag.... Nu skulle der endelig ske noget. Vi blev hentet på hotellet klokken 9 og kørt ud til sportshallen. Inden stævnet gik igang skulle der lige være en sidste briefing af kæmperne. S.Daniel skulle kæmpe kamp nummer 7 så der var heldigvis god tid til lige at se hvordan det hele skulle foregå og få varmet ordentligt op. Da stævnet gik igang klokken 12 var hallen helt fyldt. Jeg gætter på der var mellem 3000-6000 tilskuere hvilket må siges at være meget pænt J. På ordentlig kampsportsmaner blev stævnet sparket igang med en Kyukushin opvisning. Det handlede om at smadre sten og is og det må man sige de gjorde til et rent 13-tal (red: 12 efter den nye skala). Deres coup-de-grace var dog da de tog en halv udhulet melon og fyldte den op med sprit. Herefter satte de den på pæl i ca hovedhøjde. Alt lyset i hele hallen blev derefter slukket og der blev tændt for spritten. Gennembrydningen bestod så i at to kyukushin folk smadrede melonen med to stød fra hver sin side så der stod flammer ud over det hele. Meget af spritten landede i håret og på gien af de to karate folk så der gik ild i dem. Det var de dog ligeglade med, de bukkede blot pænt, sagde OSU og gik tilbage på deres plads med ild i håret J. Rimeligt blæret.
Inden S.Daniel skulle kæmpe var der blandet andet Shotokan, Muay Thai, K-1 og Wushu San Da. Da det endelig blev S.Daniels tur blev vi gennet om bag ved storskærmen så der kunne lave en ”rigtig” præsentation af kæmperne. Det foregik ved at kæmperne hver især blev præsenteret og derefter gik ind af en ”bro” mens røgen føg sig om deres fødder. Jeg håber billederne kan give en ide om at der altså var FOKUS på kæmperne når de blev præseneteret. Både på storskærm og med projektører.
Selvfølgelig gik publikum amok da Aleksandr blev præsenteret men sådan er det jo at være på hjemmebane.
Kampen mellem de to viste sig at blive kort men intens. S.Daniel kørte på og pressede da også flere gange Aleksandr tilbage. Desværre var Aleksandr dog på vagt og første gang han fik en åbning slog han til med det samme og fejede S.Daniel. En god opfølgning senere og Aleksandr førte med 3 point.
Det næste minut var meget lige og begge kæmpere fik kastet hinanden, dog uden at være istand til at følge op. Ca. 1½ minut inde i kampen fangede Aleksandr S.Daniel ude af balance så det lykkedes ham at kaste S.daniel og score yderligere 3 point. Da der kun blev kæmpet til 6 point gik Aleksandr af med sejren til stor jubel for hjemmepublikum. Det var dog en god kamp og sammenligned med kvaliteten for nogle af de andre var den langt over standard.

Dagen skulle hurtigt vise sig at stå i russerens tegn. Ud af de 14 kampe der blev kæmpet den dag vandt russerene de 13. Nogle af kampene var måske heller ikke matchet helt lige. F.eks. skulle den russiske MMA expert (Mixed Martial Arts) Fedor Emielenko (nogle kender ham måske fra PRIDE) kæmpe mod en ukendt ..... Fedors modstander var så skræmt at det kun blev til et par enkelte udfald der måske / måske ikke kunne slå en flue ud af kurs. Fedor nåede kun at give ham et enkelt lille dask i hovedet hvorefter modstanderen prompte trak sig. Øv, lidt en skam. Havde glædet mig til at se Fedor LIVE.
Efter turneringen, som endte ca. 18, var der buffet. Alletiders KÆMPE buffet. Masser af mad, vin og vodka. Desværre var buffetten kortvarig og allerede klokken 20 lukkede den. Heldigvis fik vi lige lavet en aftale med Aleksandr om at kigge nærmere på det russiske natteliv. 8½ time senere dinglede vi hjemad til hotellet. Her insisterede S.Daniel på at vi skulle ned på hotellets egen stripbar og så ellers fortsætte festen. Min energi var dog brugt så jeg forlod ham og luskede tilbage til mit værelse for at snakke i den store hvide telefon. Hvad der blev af S.Daniel denne aften er der endnu ikke nogen der ved.
Turen hjem søndag skulle vise sig at blive lige så kedelig som turen ud. Så jeg vil blot slutte med at sige at det var en fremragende tur, og er der andre der bliver inviteret til at kæmpe til det stævne i Rusland skal I ikke tøve med at sige ja. Og for jer der ikke bliver inviteret så kan I jo altid se om I kan snige jer med som coach :-) |